• Business-update: Tusindvis af danskere har udsigt til rentegevinst

    المصدر: BDK Finans / 19 أبريل 2024 09:14:11   America/Chicago

    God eftermiddag, kære Berlingske-læser, og velkommen til fredagens Business-update her på Berlingske. I dag skal vi blandt andet forbi Ukraine-Rusland-krigen, hvor en række droneangreb har lammet Ruslands dieseleksport. Vi skal også forbi Holbæk, hvor endnu en dansker er blevet snydt på nettet af en kryptobedrager, inden vi løfter sløret for en rentegevinst til tusindvis af danskere. Snup en kop kaffe, og lad os så se at komme i gang. #1 – Ukraine lammer Putins eksport Ukraine er med droneangreb efter droneangreb lykkedes med at ramme den russiske dieseleksport så hårdt, at den er faldet med 25 procent sammenlignet med andre år i perioden ti dage frem til den 13. april. Det skriver Børsen. Eksportfaldet er en direkte konsekvens af, at Ukraine målrettet har gået efter at ramme russiske raffinaderier, og det kan altså nu ses på bundlinjen. Arne Lohmann Rasmussen, chefanalytiker i Global Risk Management, der analyserer energimarkederne og rådgiver kunder i forhold til at risikoafdække energipriser, vurderer, at angrebene har ødelagt op til 15 procent af den russiske raffinaderikapacitet, skriver mediet. »Det vigtigste er at ramme destillationstårnene som er raffinaderiets mest sårbare produktionsenhed,« siger chefanalytikeren til Børsen. Ifølge avisen fandt det seneste angreb sted langt inde i Rusland 2. april. Læs hele historien her. #2 – Kryptobedrager narrede 220.000 kroner fra kvinde I den tro at hun handlede kryptovaluta, blev en 34-årig kvinde fra Holbæk torsdag efter eget udsagn franarret knap 220.000 kroner af den formodede gerningsmand. Det skriver Ritzau. Forbrydelsen anmeldte hun allerede torsdag eftermiddag, efter hun i nogle uger via internettet havde skrevet med en person om handel med kryptovaluta. I første omgang havde kvinden handlet for et lille beløb, og det gik tilsyneladende godt. I hvert fald fik hun udbetalt en lille gevinst. Kvinden valgte derefter at overføre et betydeligt større beløb, nærmere bestemt 219.747 kroner, skriver Ritzau. Men et spirende håb om en lukrativ gevinst blev snart afløst af en skuffende erkendelse af et smerteligt tab. Kvinden indså, at hun nok havde været offer for en bedrager – at hun var blevet snydt. Kvinden fra Holbæk er langtfra den eneste, der er blevet snydt af lyssky it-kriminelle. Faktisk udsættes omkring 150.000 danskere hvert år for it-kriminalitet, har Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd tidligere anslået i en kortlægning af området. Dengang lød det, at svindlen samlet set løber op i et trecifret millionbeløb årligt. Læs hele historien her. #3 – Nykredit opjusterer forventninger og hæver indlånsrenten for kunder Nu til historien bag dagens overskrift. Hvis du er kunde i Nykredit, venter der gode nyheder om hjørnet. For de opjusterer nu forventningerne til resten af året og hæver på den baggrund renten på kundernes indlånskonti, skriver Finans. Banken forventer nu et resultat mellem 10,5 og 11,5 milliarder kroner. Det er én milliard højere end hidtil antaget, og de gode resultater bruger de nu på at tilgodese deres kunder. »Som foreningsejet virksomhed har vi besluttet at hæve renterne på indlån og dermed gøre det endnu mere attraktivt for alle vores privatkunder at have deres penge stående i Nykredit,« siger koncernchef Michael Rasmussen i en børsmeddelelse. Indlånsrenten i banken stiger til 1,75 procent for de kunder, der har deres privatøkonomi og boligfinansiering i Nykredit. Andre kunder får 1,25 procent uanset deres engagement i banken. Læs hele historien her. Tre uundværlige fra Berlingske Business A: Dansk bryggeriaktie skyder til vejrs: »Der er lidt lys for enden af tunnelen« Det går over stok og sten for aktien i Royal Unibrew, som fredag middag er den mest stigende europæiske aktie. Opturen sker på ryggen af en opjustering, og aktiechef bider især mærke i en ting. Det skriver Berlingskes journalist Signe Terp. B: Syv stykker kvæg, en foderhæk og personbiler for 365.000 kroner: Sådan kan Nordic Waste slippe for at betale trecifret millionbeløb Kreditorerne har indtil nu anmeldt krav til Nordic Waste for 179 millioner kroner. Men på grund af Nordic Wastes selskabskonstruktion står selskabet til at slippe for at betale regningen, vurderer professor. Det skriver Berlingskes journalist Daniel Tidemann. C: Lars Munch bliver ny formand i JP/Politikens Hus Dansk erhvervsmand tiltræder til maj i rollen som ny formand for JP/Politikens Hus. Han har mange års erfaring inden for koncernens vægge, hvor han har været direktør mellem 2003 og 2014. Indtil 2022 var han også formand for JP/Politikens Hus – og nu skal han være det igen. Det skriver Berlingskes journalist Anna Sofie Laue. https://www.berlingske.dk/oekonomi/business-update-tusindvis-af-danskere-har-udsigt-til-rentegevinst
شارك على،